Til Daglig Eftertanke
Jeg starter hver dag med at læse små tekster. Det gør at min dag starter stille og roligt, at dagen får en god åndelig start.
Nedenstående er kun et lille udvalg. Jeg har lige så mange som der er dage på et år – også skudår.
Jeg har opdaget, at jeg er nødt til at tilgive andre i enhver situation for at fastholde en ægte åndelig fremgang. At det er af afgørende betydning at tilgive, er måske ikke indlysende for mig til at begynde med; men mine studier lærer mig, at alle de store åndelige ledere har insisteret stærkt på det.
Jeg må tilgive den fortræd, andre har forvoldt mig, ikke bare med ord eller for en forms skyld, men af hele mit hjerte. Krænkelse, vrede eller et ønske om at se et andet menneske straffet fordærver min sjæl. Sådanne følelser lænker mine trængsler til mig. De binder mig til andre problemer, der ikke har noget at gøre med mit oprindelige problem.
Da AA fandt mig, troede jeg, at det ville blive en kamp, og at AA ville kunne give mig den styrke, jeg behøvede for at vinde over alkohol. Hvis jeg sejrede i den kamp, hvem ved, hvilke andre slag jeg så kunne vinde. Men jeg måtte være stærk. Al tidligere erfaring i mit liv beviste det. I dag behøver jeg ikke at kæmpe eller gøre min vilje gældende. Hvis jeg tager de Tolv Trin og lader min Højere Magt gøre det egentlige arbejde, forsvinder mit alkoholproblem helt af sig selv. Mit liv ophører også med at være en kamp. Jeg behøver blot at spørge, om det er accept – eller ændring – der er nødvendig. Det er ikke min vilje, men Hans, der skal ske.
Vi har set denne sandhed demonstreret gang på gang. »Én gang alkoholiker – altid alkoholiker.« Hvis vi har planer om at holde op med at drikke, må der ikke eksistere noget forbehold, ej heller nogen hemmelig forestilling om, at vi en dag vil være immune over for alkohol. Man behøver ikke at drikke ret længe, eller så meget som nogle af os, for at blive hårdt belastet. Dette gælder især for kvinder. Potentielle, kvindelige alkoholikere bliver ofte svært og uhjælpeligt belastet i løbet af nogle få år.
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 3
Disse ord er understreget i min bog. De passer på mandlige og kvindelige alkoholikere. Jeg har mange gange slået op på denne side og tænkt over denne passage. Jeg behøver aldrig narre mig selv ved at genkalde mig mine nogle gange varierede drikkemønstre, eller med at tro, at jeg er kureret.
Vi går ud fra, at vi allerede kender de forskellige former for frihed, at ingen af AA’s kommende generationer nogensinde vil føle sig nødsaget til at begrænse dem. Vor AA-frihed skaber den grobund, hvor ægte kærlighed kan trives …
LANGUAGE OF THE HEART. S. 303
Jeg længtes efter frihed. Til at begynde med frihed til at drikke; senere frihed til ikke at drikke. AA’s program for helbredelse hviler på det frie valgs fundament. Der er ingen forordninger, love eller bud. AA’s åndelige program, der er skitseret i De Tolv Trin, og som tilbyder mig endnu større frihed, er kun forslag. Jeg kan bruge det eller lade være. En sponsors hjælp bliver tilbudt, ikke påtvunget, og jeg kan komme og gå, som jeg vil. Disse ting sammen med andre former for frihed lader mig genvinde den værdighed, der blev knust under drikkeriets byrde, og som er så absolut nødvendigt for at opretholde den vedvarende ædruelighed.
Vort medlemskab burde omfatte alle, der lider af alkoholisme. Derfor må vi ikke udelukke nogen, der ønsker helbredelse. Ej heller skulle medlemskab i AA nogensinde komme an på penge eller ensretning. Når to eller tre alkoholikere er samlet for at opnå ædruelighed, kan de kalde sig en AA-gruppe, forudsat de som gruppe ikke har noget andet tilhørsforhold.
ANONYME ALKOHOLIKERE. TREDJE TRADITION
Før jeg kom ind i AA, følte jeg ofte, at jeg ikke passede sammen med mennesker omkring mig. Sædvanligvis havde de flere/færre penge end jeg, og mine synspunkter stemte ikke overens med deres. Alle de fordomme, jeg havde oplevet i samfundet, beviste blot for mig, hvor forlorne nogle selvretfærdige mennesker var. Da jeg begyndte i AA, fandt jeg den livsstil, jeg havde ledt efter. I AA er der ikke noget medlem, der er bedre end et andet. Vi er kun alkoholikere, der forsøger at komme sig.
De er tjenere. Det er deres somme tider utaknemmelige privilegium at udføre gruppens daglige pligter.
TOLV TRIN OG TOLV TRADITIONER. ANDEN TRADITION
I Zorba, grækeren beskriver Nikos Kazantzakis et møde mellem sin hovedperson og en gammel mand, der har travlt med at plante et træ. »Hvad er det, du laver?« spørger Zorba. Den gamle mand svarer: »Du kan udmærket se, hvad jeg laver, min søn, jeg planter et træ.« »Men hvorfor plante et træ,« spørger Zorba, »hvis du ikke har mulighed for at se det bære frugt?« Og den gamle mand svarer: »Min søn, jeg lever som om jeg aldrig skulle dø.« Svaret bringer et svagt smil frem på Zorbas læber, og, mens han går sin vej, udbryder han med en antydning af ironi: »Hvor besynderligt – jeg lever, som om jeg skulle dø i morgen!«
Som medlem af Anonyme Alkoholikere har jeg opdaget, at den Tredje Arv er en frugtbar muld, hvori jeg kan plante min ædrueligheds træ. Frugterne, jeg høster, er vidunderlige: Fred, sikkerhed, forståelse og 24 timer med evig opfyldelse af mine håb og drømme samt med fornuftigt sind at kunne lytte til samvittighedens stemme, når den stille og blidt siger til mig: »Du må give slip i tjeneste. Der er andre, der må plante og høste.«
Vi skrev år To på AA’s kalender … En dag dukkede en ny op i en af disse grupper … Det viste sig snart, at han var i en desperat situation, og at han frem for alt ønskede at blive rask. »Men,« fortsatte han, »vil I have mig som medlem af gruppen? Jeg lider af endnu en afhængighed, som er en endnu større skamplet end alkoholismen, så måske ønsker I mig slet ikke blandt jer …«
TOLV TRIN OG TOLV TRADITIONER. TREDJE TRADITION
Jeg kom til jer – som hustru, mor og kvinde, der havde forladt mand, børn og familie. Jeg var drukkenbolt, pillevrag, et nul. På trods af dette var der ingen, der nægtede mig kærlighed, omsorg og en følelse af at høre til. Ved Guds nåde, en god sponsors kærlighed og en hjemmegruppe, kan jeg i dag sige, at jeg – gennem jer i Anonyme Alkoholikere – er hustru, mor, bedstemor og kvinde. Ædru. Fri af piller. Ansvarlig.
Uden en Højere Magt, som jeg fandt i Fællesskabet, ville mit liv være meningsløst. Jeg er dybt taknemmelig for at være et anset medlem af Anonyme Alkoholikere.
… lad os endelig ikke forestille os bare et lille øjeblik, at vi ikke er under tvang … Vor tidligere tyran, Kong Alkohol, er altid parat til atter at fastholde os i sit jerngreb. Derfor er frihed fra alkohol en ubetinget nødvendighed, ellers bliver vi sindssyge eller dør.
AS BILL SEES IT. S. 134
Mens jeg drak, levede jeg i et åndeligt, følelsesmæssigt og sommetider fysisk fængsel. Jeg havde konstrueret mit fængsel med tremmer af egenrådighed og selvforkælelse, og jeg kunne ikke slippe ud af det. Lejlighedsvise tørre perioder, der syntes at love frihed, viste sig ikke at være andet end orlov fra fængslet. En virkelig frihed krævede villighed til at udføre alle de handlinger, der var nødvendige for at åbne låsen. Det var denne villighed og handling, der åbnede låsen og fjernede tremmerne for mig. Fortsat villighed og handling giver mig en slags betinget frifindelse, som dagligt forlænges, og som aldrig behøver at ophøre.
Og på Dr. Bobs og egne vegne vil jeg gerne taknemmeligt erklære, at havde det ikke været for vore hustruer, Anne og Lois, så ville ingen af os have været i live og oplevet AA’s begyndelse.
THE AA WAY OF LIFE. S. 67
Kan jeg fremkomme med en så generøs hyldest og taknemmelighed til min kone, mine forældre og venner, uden hvis hjælp jeg måske ikke havde overlevet, så jeg kunne nå AA’s døre? Jeg vil arbejde med dette og prøve at se den plan, min Højere Magt viser mig, og som forbinder vore liv.
D
Vi havde problemer med vore personlige forhold, vi kunne ikke styre vore følelser, vi var bytte for mismod og depression, vi kunne ikke skabe os en levevej, vi følte os værdiløse, vi var fulde af frygt, vi var ulykkelige, vi syntes ikke at være til nogen egentlig støtte for andre mennesker …
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 4
Disse ord minder mig om, at jeg har andre problemer end alkohol, at alkohol kun er et symptom på en mere omfattende sygdom. Da jeg holdt op med at drikke, begyndte jeg på en livslang opgave med at blive kureret for uregerlige følelser, smertefulde forhold og uhåndterlige situationer. Uden hjælp fra en Højere Magt og vore venner i Fællesskabet er denne opgave for stor for de fleste af os. Da jeg begyndte at praktisere Trinene i AA’s program, blev mange af disse indfiltrede tråde redt ud, og lidt efter lidt blev der rettet op på de mest ødelagte dele af mit liv. Næsten umærkeligt heledes jeg én dag ad gangen. Som en termostat, der blev skruet ned, blev min frygt mindre. Jeg begyndte at opleve øjeblikke, hvor jeg var tilfreds. Mine følelser blev mindre flygtige. Jeg er igen en del af den menneskelige familie.
Bitterhed er fjende nummer et. Den ødelægger flere alkoholikere end noget andet. Det er fra den, enhver åndelig lidelse stammer, for vi har ikke blot været fysisk og mentalt syge, vi har også været åndeligt syge.
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 5
Når jeg ser på mig selv, mens jeg praktiserer Fjerde Trin, er det let at tilsløre den uret, jeg har gjort, fordi jeg nemt kan se det som et spørgsmål om at hævne mig på grund af en uret, der er begået mod mig. Hvis jeg bliver ved med at genoplive min gamle harme, bliver den til bitterhed, og bitterhed forhindrer sollyset i at nå ind i min sjæl. Hvis jeg fortsætter med at genoplive uret og had, vil jeg skade og hade mig selv. Efter år i bitterhedens mørke har jeg fundet solskin. Jeg må give slip på bitterheden. Jeg har ikke råd til at være bitter
Selvmedlidenhed er én af de mest ulykkelige og nedbrydende fejl, vi kender. Den er en forhindring for al åndelig vækst og kan afbryde al effektiv kommunikation med vore fæller, fordi den kræver umådelig opmærksomhed og medfølelse. Den er en form for drivende sentimentalt martyrium, som vi ikke har råd til.
AS BELL SEES IT. S. 238
Selvmedlidenhedens falske trøst beskytter mig kun mod virkeligheden et øjeblik og kræver så, ligesom narkotika, at jeg tager en endnu større dosis. Hvis jeg giver efter for den, kunne det føre til et tilbagefald til druk. Hvad kan jeg gøre? En sikker modgift er at vende min opmærksomhed, om det så er aldrig så lidt til at begynde med, mod andre, der vitterligt er mindre heldige end jeg, helst andre alkoholikere. I samme grad, som jeg aktivt viser indlevelse i deres situation, vil jeg formindske mine egne overdrevne lidelser.
… vi har været besynderligt sindssyge, når alkohol har været involveret.
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 3
Alkoholisme tvang mig til at drikke, hvad enten jeg ville eller ej. Vanvid dominerede mit liv og var kernen i min sygdom. Det berøvede mig friheden til at vælge, når det drejede sig om at drikke, og berøvede mig derfor ethvert andet valg. Når jeg drak, var jeg ude af stand til at træffe effektive valg vedrørende noget som helst i mit liv, og tilværelsen blev umulig at klare.
Jeg beder Gud hjælpe mig til at forstå og acceptere den fulde betydning af sygdommen alkoholisme.
Det tog ofte lang tid for os at opdage, hvordan uberegnelige følelser havde bedraget os. Vi kunne hurtigt se dem hos andre, men kun langsomt hos os selv. Først og fremmest måtte vi indrømme, at vi havde mange af disse fejl, selv om sådanne afsløringer var smertelige og ydmygende. Når det drejede sig om andre mennesker, måtte vi holde op med beskyldninger både i ord og tanke.
TOLV TRIN OG TOLV TRADITIONER. FJERDE TRIN
Da jeg tog Fjerde Trin efter Den Store Bogs retningslinjer, lagde jeg mærke til, at min liste over dem, jeg bar nag til, var fyldt med fordomme og beskyldninger mod andre, fordi jeg ikke havde evnet at få succes og at leve op til mine egne muligheder. Jeg opdagede også, at jeg følte mig anderledes, fordi jeg var sort. Efterhånden som jeg fortsatte med Fjerde Trin, opdagede jeg, at jeg altid havde drukket for at slippe for disse følelser. Det var først, da jeg blev ædru og arbejdede med min selvransagelse, at jeg ikke mere kunne give andre skylden.
Vi indså endelig, at selvransagelsen skulle være vor egen, ikke et andet menneskes. Så vi indrømmede ærligt vore fejl og blev villige til at rette dem.
AS BILL SEES IT. S. 222
Hvordan kan det være, at alkoholikeren er så uvillig til at tage ansvar? Tidligere drak jeg på grund af de ting, andre mennesker gjorde mod mig. Da jeg begyndte i AA, fik jeg at vide, at jeg skulle se på, hvad jeg havde gjort forkert. Hvad var min rolle i de forskellige anliggender? Da jeg ganske enkelt accepterede, at jeg havde del i dem, blev jeg i stand til at skrive det ned og se det, som det var – menneskelighed. Ingen forventer, at jeg er fuldkommen! Jeg har begået fejl før, og jeg vil gøre det igen. At være ærlig omkring dem giver mig lov til at acceptere dem – og mig selv – og de mennesker, jeg havde uoverensstemmelser med. Derfra er vejen til helbredelse kort.
Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.
TOLV TRIN OG TOLV TRADITIONER. FJERDE TRIN
Fjerde trin er en energisk og omhyggelig anstrengelse for at finde ud af, hvilke tilbøjeligheder hver af os har haft og har. Jeg ønsker at finde ud af helt nøjagtigt hvordan, hvornår og hvor mine medfødte drifter har forkvaklet mig. Jeg ønsker oprigtigt at finde ud af den smerte, jeg derved har forvoldt andre og mig selv. Ved at finde ud af, hvad der er mine følelsesmæssige fejl, kan jeg begynde at rette på dem. Uden en villig og konstant anstrengelse for at at gøre dette kan der ikke være megen ædruelighed eller tilfredshed til mig.
For at opløse ambivalente følelser må jeg have hjælp af en god indsigt i mig selv. En sådan selverkendelse kommer ikke fra den ene dag til den anden og er heller ikke permanent. Alle har evnen til at vokse og til at opnå selverkendelse ved at møde virkeligheden med mod og ærlighed. Når jeg ikke viger uden om problemer, men møder dem direkte og altid forsøger at løse dem, bliver de færre og færre
Hvis vi skulle leve, måtte vi gøre os fri af vreden. Surmuleri og voldsomme udbrud var ikke for os. De kan være en tvivlsom luksus for almindelige mennesker, men for os alkoholikere er de gift.
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 5
Tvivlsom luksus. Hvor ofte har jeg mindet mig selv om disse ord. Det er ikke blot vrede, der helst skulle overlades til ikke-alkoholikere. Jeg har lavet en liste, der inkluderer retfærdig harme, selvmedlidenhed, dømmesyge, selvretfærdighed, falsk stolthed og falsk ydmyghed. Jeg bliver altid overrasket, når jeg læser det nævnte citat. Så godt er programmets principper prentet ind i mig, at jeg bliver ved med at tænke, at disse fejl også står der. Gud være lovet, at jeg ikke har råd til dem – ellers ville jeg helt sikkert give efter for dem.
Det ville være falsk stolthed at påstå, at AA er et universalmiddel, selv mod alkoholisme.
AS BILL SEES IT. S. 285
I de første år af min ædruelighed var jeg fuld af stolthed, idet jeg mente, at AA var den eneste behandling, der kunne føre til et godt og lykkeligt liv. Det var bestemt den grundlæggende bestanddel i min ædruelighed, og selv i dag, med mere end tolv år i programmet, er jeg meget optaget af møder, sponsorvirksomhed og servicearbejde. I de første fire år af min ædruelighed var det nødvendigt for mig at søge professionel hjælp, eftersom mit følelsesmæssige helbred var meget dårligt. Der findes også mennesker, der har fundet ædruelighed og lykke i andre organisationer. AA har lært mig, at jeg havde et valg: at gøre hvad som helst for at forstærke min ædruelighed. AA er måske ikke et universalmiddel mod alting; men det er centrum i mit ædru liv.
Jeg tror ikke, at det at være lykkelig eller ulykkelig er det afgørende. Hvordan klarer vi de problemer, vi møder? Hvordan lærer vi bedst af dem og bringer videre til andre, hvad vi har lært, hvis de vil modtage vor viden?
AS BILL SEES IT. S. 306
I min higen efter at blive lykkelig skiftede jeg arbejde, giftede mig og blev skilt, tyede til geografisk flugt og kom i gæld – både finansielt, følelsesmæssigt og åndeligt. I AA lærer jeg at blive voksen. I stedet for at kræve, at mennesker, steder og ting skal gøre mig lykkelig, kan jeg bede Gud om hjælp til at acceptere mig selv. Når et problem overvælder mig, hjælper AA’s Tolv Trin mig til at vokse ved hjælp af smerten. Den viden, jeg opnår, kan være en gave til andre, der lider på grund af det samme problem. Som Bill sagde: »Når smerten kommer, forventes det, at vi villigt lærer af den og hjælper andre til at lære. Når lykken kommer, accepterer vi den som en gave og takker Gud for den.«
Gang på gang har nye medlemmer forsøgt at holde visse kendsgerninger om deres liv for sig selv … de har søgt lettere metoder … Men de havde ikke lært tilstrækkeligt om ydmyghed.
ANONYME ALKOHOLIKERE. KAP. 6
Ordet ydmyghed får mange til at tænke på ydmygelse, men i virkeligheden er det min evne til at se på mig selv – og ærligt acceptere det, jeg ser. Jeg behøver ikke længere at være den klogeste eller dummeste eller højeste grad af noget som helst andet. Når alt kommer til alt, er det i orden, at jeg er, som jeg er. Det er lettere for mig at acceptere mig selv, hvis jeg deler hele min livshistorie med andre. Hvis jeg ikke kan berette om mig selv ved møderne, må jeg hellere få en sponsor – én med hvem jeg kan dele de visse kendsgerninger, der kunne føre mig tilbage til en druktur, eller til døden. Jeg er nødt til at tage alle Trinene. Jeg har behov for Femte Trin for at lære ægte ydmyghed. Lettere metoder virker ikke.
Du er nok nysgerrig