Humor og jokes

Med Jesu Kristi fødsel gik det således til:

Englen Gabriel blev sendt fra Gud til byen Nazareth, til en ung kvinde, der arbejdede hjemmefra. Hun var forlovet med en mand ved navn Josef. Og jomfruens navn var Maria.

Og englen kom ind til hende og sprittede hænder og hilste hende med albuen. Du skal føde Guds søn, sagde den til hende.

Maria blev meget forskrækket og sagde: Hvordan skal det gå til, jeg har altid holdt en meters afstand og brugt mundbind, når jeg har været uden for en dør.

Men englen sagde: Frygt ikke, Maria, det er ikke coronaen, der kommer over dig, det er Helligånden. Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.

Og det skete i de dage, at kejser Augustus holdt et pressemøde. Han fortalte om en ny restriktion for at begrænse coronasmitten, nemlig at alle mennesker skulle rejse til deres families hjemkommune og blive der for at lade sig teste.

Også Josef drog op fra Nazaret i Galilæa for at komme til Bethlehem i Judæa, for det var der, han stammede fra, for at lade sig teste sammen med Maria, som var med ham. Og mens de var der, kom tiden, da hun skulle føde.

Og Maria fødte sin søn, den førstefødte, og hun sprittede hænder, inden hun svøbte ham og lagde ham i en krybbe. For der var ikke plads til dem i herberget, hvor der allerede var mere end ti gæster, og for resten lukkede herberget allerede klokken 22.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres mink. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de tog straks deres mundbind på.

Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der fundet en vaccine mod covid-19 i Davids by. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn med en himmelsk corona, som er svøbt og ligger i en krybbe.«

Og med ét var der sammen med englen en mangfoldig himmelsk hærskare af engle, som holdt to meters afstand og sang Ære være Gud i det højeste.

Langt borte derfra i Østerland så de vise mænd en stjerne gå op. De vidste straks, at det var tegnet på, at der var født et helt særligt barn, og de begav sig på vej for at møde det.

Men ved grænsen blev de standset og sendt i fjorten dages karantæne i Jerusalem, før de med en skinnende negativ coronatest i hånden kunne komme derhen, hvor barnet var.

Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det: mundbind, toiletpapir og håndsprit.